Vi cykler til arbejde

C. Reinhardt sponsorerer 160 MET-hjelme til Danmarks største motionskampagne.

Danmarks største motionskampagne

”Vi cykler til arbejde” er Danmarks største motionskampagne med omkring 80.000 deltagere fra over 6.000 arbejdspladser i hele landet. Kampagnen, som arrangeres af Cyklistforbundet, afholdes hvert år i maj måned.

Formålet med kampagnen er at øge folkesundheden, mindske forureningen og nedsætte trængslen i trafikken ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Vi sponsorerer 160 MET-hjelme

På arbejdspladserne er kampagnen med til at styrke fællesskabet og motivere flere til at cykle i dagligdagen. Når man deltager i kampagnen, dyster man i fællesskab med sine kolleger om lækre præmier.

Vi sponsorer nogle af præmierne, nemlig lækre kvalitetscykelhjelme fra MET. Sponsoratet dækker præmier til 10 hold med op til 16 deltagere.

Vær med i maj 

Vær med til at tage cyklen på arbejde fra den 1.-31. maj 2014. Det er let at samle et hold - uanset om du og dine kolleger er garvede cyklister eller ej.

Du kan læse mere om kampagnen og tilmelde dig på www.vcta.dk